Institutionen uden mure

Anvendelsen af rummetaforen i f.eks. portfolopædagogikken generer mig mere og mere. Opdelingen i læringsrum, reflektionsrum, arbejdsrum og præsentationsrum minder mig for meget om "hver ting for sig" (hvad så med multitasking?) og "enhver ting på sin plads" (middelklassens store oprydningsprojekt, som Henrik Dahl skriver så morsomt om.)
David Weibergers billede af træer og blade ( i "Taxonomies and Tags. From Trees to Piles of Leaves.") siger mere om læring end rummetaforerne. Læring er ofte sloppy, hvis fakta ikke blot skal gentages, innovation og kreativitet er ikke lineært, lineært er kun gentagelserne. Jeg ser for mig et billede af materialer, der i skoletasker slæbes gennem uddannelsesinstitutionens klasserum, grupperum, eksamen rum osv..
Og så forstår jeg slet ikke snakken om "offentlige rum" og "private rum" - er klasseværelset et "offentligt rum"? For mig er det et lukket rum: én klasse, én lærer, én tavle (og ét stykke kridt!)
Arbejdet med Web 2.0 teknologierne i Multimedie viser, at det er muligt at dirke rummet op - ikke blot kikker de studerende (her) ind selv i juli måned, hvor emnerne selvfølgelig var lidt mindre faglige, kikker de ind (her, her, her og her) fra de to forrige jævnligt multimediehold ind, i den sidste er en Phd studerende fra Ålborg Uni (her, her, her og her) og en tysk lærer (der dog har sin lærereksamen fra Haderslev seminarium, her og her) blevet jævnlige besøgende i min lærerblog. Det er ret fedt!

Den lådne blog

Mit undervisningsmateriale om Web 2.0 teknologier, "Den lådne blog" har en statistik. Den vil jeg lige graske lidt i.
Bloggen er oprettet d. 31.3.2006 og sidste post er skrevet d. 17.4.2006. Ved at anvende dato og tidsstemplet lidt kreativt, har jeg præcist kunne bestemme rækkefølgen af de forskellige tekster.
Af tælleren på siden fremgår det, at der har været 320 besøgende. Det er da egentligt ret pænt...
Jeg har dog også en (gratis) StatCounter på siden, dvs. et statistikredskab, hvor jeg kan få en hel del mere at vide: F.eks., at bloggen i de sidste 7 dage har været besøgt 44 gange af 32 unikke besøgende og at de 15 af disse havde besøgt bloggen før, mens 17 var der for første gang. Grafisk fremstillet ser det således ud:


Trækker jeg en statistik på perioden fra bloggen er færdig til i dag: 17.4.2006 - 16.9.2006 er tallene:

	Page Loads	Unique Visitors	First Time Visitors	Returning Visitors
Total	468	306	254	53

Taget i betragtning, at antallet af studerende i den periode er 20, er det altså ikke kun studerende på multimedieholdet, der har fundet frem til bloggen.

Hvem de er kan jeg få en fornemmelse af ved at se, hvor de kommer fra:

Referring Link
18	elearn.cvusonderjylland.dk
8	www.netvibes.com/
14	www.google.dk/
4	www.google.com/
3	www.flickr.com/photos/lizart/sets/72057594107065143/
3	www.blogger.com/profile/1048981
5	search.jubii.dk/
1	technorati.com/
1	blogbot.dk/blogs/

En del er kommet via søgemaskiner med søgning på "Soduko", tja, bloggen var nok ikke lige, de ledte efter *S*

StatsCounter kan oplyse om utallige ting som brugernes skærmopløsning, browser version, IP adresse, geografi/lokalitet.

Et nyttigt lille redskab.

Dagens dont på Lidenpind

Ofte når klokken bliver 15:00 kaster jeg et blik på dagens "huskeseddel" og konstaterer, at det, jeg havde planlagt at lave i dagens løb, har jeg end ikke fået begyndt på endnu. Hvad går tiden dog med på min pind??

Tja..., det er bestemt ikke fordi dagene er kedelige, som nu f.eks. i dag, hvor morgenrutinen starter kl. 8:


først tændes computeren, og mens den læser alt skramlet ind (jeg har fået lagt alt for meget ind, som skal starte op inde PCen er klar), henter jeg en sludder og en kop kaffe i køkkenet.
I dag er kopimaskine-manden på besøg, og Michael må liiige drilles lidt med sin nyerhvervelse, campingvognen :)

Så er computeren klar og morgenrutinen fortsætter med læsning af mails og pedelrunde i Blackboards FAQer: læreruddannelsens, pædagoguddannelsens 2 stk og diplomuddannelsernes. Herefter er der multimedieuddannelsen der skal passes - der er undervisning for tiden, men i dag er der nu ikke meget - blot et par URLer, der skal skrives ind i holdoversigten og lægges i fagets sky: Squidoo, ingen faglige spørgsmål - de arbejder (næsten) alle støt og roligt, har endda overskud til humor. Jeg har tiltalt en af dem "Jonatan Løvehjerte" og får i dag svaret: "All makt åt Tengil - vår befriare!" Herligt med en let og humoristisk tone!

Så ringer rektor, vi har lige et par ting at vende om websitets fremtid i disse fusionstider (sic) og Blackboard, som efterhånden bruges af rigtig mange eksterne. Det er tegn på en vellykket implementering, at så mange så hurtigt griber til dette fleksible arbejdsredskab. Dejligt!
Ved 10-tiden kommer der 3 arbejdsopgaver på websitet fra forskellige afdelinger i CVUet. Sjovt nok er der altid noget om fredagen. Gad vide, om det er noget med at "rydde skrivebordet" til weekenden?

Telefonen ringer et par gange, 2 studerende melder sig på Skypechatten, mails ukker op og ind imellem kommenterer jeg et evalueringsudkast fra Blackboardintroen på læreruddannelsen, snakker med Michael og Knud om nye studerendes logins i Blackboard, opretter en ny Blackboard-Biblioteks-side til EVUs indscannede undervisningsmaterialer. Det er blevet SÅ let i den nye Blackboard udgave. Den eksisteren Biblioteksside kan simpelthen kopieres med præcist det indhold, der passer os. Jubiii!


Der er også liiige tid til at spotte et flot spindelvæv i vinduet. Solen smukt skinner i det, og Hanne er straks med på legen - hun spæner op og låner hårlak i økonomiafdelingen ;) og sprayer spindelvævet (det har vi lært af Ida) - flot ser det ud!

Hanne kæmper i dagens løb sin kamp med vinden og vinduet - og det ender med et brag: den kilotunge potteplante havner på gulvet


Hanne griber støvsugeren - også den lugter af ISS Wunderbaum, bavdr!


og mens Hanne pusler med kvindelige sysler spiser drengene kage *lol*


Omkring kl. 14 kom to nye studerende, der skulle på Blackboard. Den ene viste sig at være en gammel bekendt fra mine quilte-dage. Fantastisk! Og hun bor nu tæt på og ikke helt ovre i København længere. Det bekendskab må straks fornyes!
Jeg inviterede hende fluks til den event i Mediateket, som Hanne havde arrangeret i dag: billedkunstneren Tove Dehn, som har udsmykket Mediateket kom forbi for at fortælle om sine arbejder.


Det blev en helt forrygende afslutning på arbejdsdagen, ikke mindst da det viste sig, at vi havde adskillige fælles interesser. (se Mediateksbloggen)
Sikke en dag. Gensyn med Ida-Marie og en bekræftigelse på, at kvinderne i min generation (og den lige i hælene på den) er seje, selvom de just ikke kan siges at tilhøre Generation X *S*

Webtjenester og brugerne

danah boyd peger i artiklen "Friendster lost steam. Is MySpace just a fad?" på nogle centrale forskelle på Frindster og MySpace.

Friendster focused on simple and narrow, giving users very limited options and cracking down on all hacks. For a long time, they took away features rather than adding them. They worked to mainstream-ify, to be equally generic to all users. MySpace added features all the time, making it a game to see what had changed, to find new ways of navigating the site. Hacking the site became a cultural phenomenon with websites being dedicated to hacking techniques (brought to you by fellow cultural participants not O'Reilly). MySpace let users define the culture.

Will Wright fra Maxis (Sim City og The Sims) er ligesom Tom Anderson (MySpace) kendt for sin løbende dialog med brugerne, og Sim spillenes store succes siges at ligge netop i denne lydhørhed.
Jeg kom til at tænke på danah boyds artikel, da jeg tjekkede nyheder i Flickr Toy's i dag. Her kan man skrive sig på en ønskeliste - mon Flickr læser den? Jeg er ikke helt klar over relationen mellem Flickr Toys og Flickr, men klart er det, at det er vigtigt at Flickr har frigivet API og ikke opfører sig som Microsoft!!! Gad vide om ikke netop denne lukkethed er ensbetydende med døden i fremtiden?

Øverst på Flickr ønskelisten ligger i øvrigt den funktion på Arto, som de unge igen og igen fremhæver som central: "see who is visiting you". På Flickr kan pt. man kun se de, der efterlader en kommentar eller gør ens foto til favorit. Men hvem har egentlig været forbi?

Åbenheden og lydhørheden overfor "brugeren" er ikke fremmedelementer i undervisningssammenhæng, men orienteringen mod studerendes læring i stedet for mod underviserens undervisning eller formidling af et stof er nu alligevel nyt for mange undervisere.

I forhold til undervisning er det derfor også noget af det samme tankeset, der ligger bag Geoge Siemens tanker i "Knowing before doing":

Instead of trying to force these tools into organizational structures, let them exist for a while. See what happens. Don’t decide the entire solution in advance. See the process as more of a dance than a structured enactment of a solution. React as the environment adjusts. Allow feedback to shape the final product. Let the process bring its own lessons before applying structured approaches. Perhaps a learning experience exists in the knowledge/information that emerges. Centralizing decentralized processes results in killing the value inherent in decentralization. Relaxing on control is vital for sustained knowledge growth, sharing, and dissemination. Centralization works well for organized knowledge or established structures. Decentralization is effective when things change rapidly, diverse viewpoints are required, and knowledge hasn’t settled into a “knowable, defined” state.

Jeg er ret begejstret for teksten, da jeg synes, det er nøjagtig det Helen og jeg forsøger i vores Multimedieundervisning, når vi snakker om "at skrive et håndværk" (se forrige post). Det handler dybest set om respekt for de studerende og deres forskellighed, men det svære er ikke blot, at det kræver man kan sætte sig i den lærendes sted, men også at det kræver, at underviseren giver afkald på kontrol og kan leve med kaos. En situation der ofte gør underviseren udsat for visse typer af studerendes kritik. Og så er jeg tilbage igen til danah boyd:

Online communities are more like nation-states than technological tools. There is a master behind the architecture, a master who controls the walls of the system and can wage war on her/his people at any point. People know this. They have to trust that the creators have their best intentions in mind. They invest a lot of time and energy into creating an identity in the system - they want to believe that it is worth it.

Også her er ligheden med undervisning jo ganske påfaldende!

Blogs i undervisning

Så er der gået et år med Web 2.0 i undervisningen. Det har været nøjagtig så fedt, som jeg forestillede mig. Ikke mindst den sidste evaluering var næsten overvældende. En af de dejlige vurderinger var en studerende, der sagde, at ligegyldigt, hvilket (teknisk) problem, hun var rendt ind i, så lå der et materiale om det. Men der var også drøn på i sommerferien sidste år. Mange tekster skulle skrives, mange materialer fremstilles. Sidste år havde jeg f.eks. gang i Flickr og tomaterne på altanen.

I år holder jeg også ferie på Altanien :), men i forhold til sidste år, er det ren luksus. Eksempelvis sidder jeg nu og skriver på – en lille smart, hvid MacBook!! Ja, ikke fordi, jeg har svigtet min PC, men Agnete og jeg har besluttet os til, at nu vil vi også kunne en Mac og Open Office :) Det har så den aktuelle fordel, at jeg kan sidde ude og skrive – cool! Jeg har også et laaaangt Lan kabel, så jeg kan læse herude. Ain't life grand!

Jeg er i gang med at skrive nogle tekster om, hvordan man kommer i gang med at blogge. Helt aktuelt, fordi en forhenværende studerende på læreruddannelsen, bosiddende i Tyskland, har indvilliget i at flytte sit forum fra Blackboard ud i den store verden. Jeg benytter lejligheden til at arbejde (videre) med Helens og mit projekt: ”Hvordan skriver man et håndværk?”.

Jeg har læst en del artikler/blogposter om skrivegenren blogging. I en af dem, ”Dialogue in slow motion” af Torill Elvira Mortensen (keynote at Blogtalk 2.0 in Vienna 2004) gør TM sig nogle overvejelser over, hvorfor folk blogger.
Der er mange, der har gjort sig overvejelser - en Googlesøgning på ”why blog” giver ikke mindre end 985.000 hits, hvor den berømteste nok er ”Reporters without borders’s ”Handbook for bloggers and cyber-dissidents” med råd til journalister i lande med censur. Nå, mindre kan nu også gøre det- så jeg vil nøjes med at overveje: hvorfor nu blogge i undervisning?

Jeg har for nylig læst en undersøgelse af portfoliepædagogik (af bl.a. Davis Tosh (Elgg)), hvor de studerende har nogle alvorlige kritikpunkter til portfolieprojekter. Kort fortalt går kritikken på, at hvis portfolien ikke føles relevant for den enkelte studerende, så giver de ikke meget for den. Så er det bare pligtarbejde, og ikke dyb læring, som det ellers hævdes fra underviserside. Konklusionen lyder bl.a.:

Students need to know why they are doing this and what is in it for
them.
Failure to get students enthused and engaged with their e-portfolio
will result in the e-portfolio becoming another hoop to jump through, something that will be left at the campus gates upon graduation.

Det samme kan ganske givet være tilfældet med en blog – hvis der ikke er noget i det for den studerende, er det pligtskriveri og ikke læring.

I det første forløb i 2005 skrev de studerende udelukkende faglige blogs. De var rigtig gode som præsentations-blogs. Alle kunne følge med i, hvilke produkter alle lavede, og de var til stor inspiration. Jeg er sikker på, at vore studerende kunne se formålet med disse blogs.

Men der var jo ikke så meget at snakke om, og multimedie er jo ikke blot teknik, der er også en masse mediekultur og –pædagogik i faget, og her var det mere trægt. Jeg er ikke i tvivl om, at dialogmulighederne i blogs er langt bedre ned i de traditionelle, trådede elektroniske fora (f.eks. Discussion Board i Blackboard), men det ændrer dog ikke, at der stadig er tale om skriftlig kommunikation – noget vore studerende ikke er vant til, pædagogkulturen er en udpræget snakkekultur.

Bloggene i 2005 var altså en slags "show and tell". Postene var korte tekniske forklaringer, og kommentarerne var overvejende af social karakter. Det er for så vidt fint, men der må også gerne være rigtig dialog, så Helen og jeg besluttede derfor, at den første blog i efterårssemesteret skulle være en personlig blog for at støtte skriftligheden og for at have noget at "dialoge" om - for at få dem i gang med at skrive. Det afslørede, at instituionsrammer er murtykke!! *lol* De studerende forestilledes sig simpelthen ikke, at når vi bad dem om at skrive om noget, der interesserede dem, mente vi ikke kun pædagorelevante emner – jeg havde endda foreslået ”luftguitar” – hm, det kunne måske læses som fagligt? ;)
Den eneste, det lykkedes at overtale, var Gurvinder, hvis blog ”Min lidenskab” til gengæld er blevet rigtig berømt – nr. 14 på en Googlesøgning på ”Indiske film” og ”opdaget” af Desinet, som har bedt om at måtte citere hende....
Naturfag har overtaget 2005'erne, så de blogger stadig - og alligevel skriver Lone videre i sin blog - om formel 1 og fiskemanden og Karin om familien. De har simplethen fundet et sted, hvor de kan fortælle om det, de er optaget af.
Der er også rigtig gang i den på AC og Anders i Ilulissat. Fortælleglæden her er formiddabel. Det er selvfølgelig også lettere at fortælle, når man har daglige, eksotiske oplevelser :), men det centrale spørgsmål for os må være: "hvordan får man en pædagog til at brænde?" Det banale spørgsmål: "What did you learn in School today, dear little boy of mine?" er ikke nok.
Det vel siges at være et godt succeskriterie, at studerende bliver ved med at blogge, når undervisningsforløbet er slut....

Graham Wegner (Teaching Generation Z) har på et spørgsmål om "blogging-rutiner" fået en del interessante svar (se Comments). Blogging-rutiner, hm - det er en anden vinkel, som det sikkert er værd at overveje at arbejde med i forhold til de studerendes blogs....

Nyt navn

Ikke blot nyt design, nu har bloggen også fået nyt navn. Den kom i sin tid til at hedde "WeeBlog", fordi jeg forestillede mig den som en gruppeblog, men sådan gik det ikke. Jeg har en WordPress blog (man må jo prøve dem alle for at vide, hvad de kan) med navnet "faurholt's fumlerier", og det besluttede jeg mig så for at flytte til denne blog. Også fordi jeg har opdaget, at der er andre "Weeblogs" derude, og det er jo rart at være original - "faurholt's fumleri"er er der næppe mange af. Ikke dermed antydet, at de andre faurholt'er ikke fumler - de har bare ikke blogs - belive you me, I'm married to one, muhahaha.....

Desværre ser det ud til, at emnefaget på SDU ikke bliver til noget. Der er ikke 5 tilmeldte. Surt! Helt sikkert er det dog først til august. Men det skal nu ikke forhindre mig i at genoplive denne blog. Jeg har det sidste år brugt det meste af min daglige bloggertid på "Du er, hvad du tagger", men det er jo ikke på samme måde min "personlige blog"...

Nyt design

Så har WeeBlog igen, igen fået nyt design. Jeg har svigtet bloggen i næsten et år, da jeg har været optaget af bloggene Bubbling Minds og Du er, hvad du tagger, men da jeg nu har meldt mig til et emnefag på SDU: Ind i blogosfæren - Selvpublicering og netværksdannelse i en digital kultur ved Anne Scott Sørensen, vil jeg vække min gamle, private blog til live igen.
WeeBlog er min allerførste blog, så der er lidt sentimentalitet forbundet med den, da den jo dokumenterer min udvikling som blogger. Den var i starten overvejende - karakteristisk for tiden dengang - en "filterblog", men nu har jeg været blogger så længe, at jeg har brug for et større tekstfelt :)

Det gamle design havde tre spalter. Det var optimalt for en filterblog, hvor linksamlingen er et hovedelement, men det sker jo så på bekostning af teksten. Nu har jeg valgt et tospaltet format, men det har så som konsekvens, at min Blogroll må forvises til en seperat side (se Links: Blogroll).

Jeg ser frem til semesteret, beskrivelsen ser rigtig spændende ud:

(We)bloggen er en af de nye digitale genrer, der har åbnet for, at enhver i princippet kan blive sin egen publicist og en del af det netværk, som blogosfæren udgør. Bloggen er som sådan et potentielt medium for refleksiv selvdannelse og nye former for social organisering mellem det sociale fællesskab og den smags- og meningsdannende offentlighed. På kurset vil vi beskæftige os
med bloggen som genre, herunder med dens forskellige udspaltninger (fx den personlige blog over for den politiske blog og community-bloggen). Især vil vi diskutere, hvad der udgør en god blog, og hvilke kvalitetskriterier man kan operere med over for digitale og multi-mediale tekster? Hvor går grænserne for det hverdagslige, private og personlige: hvornår og i hvilken forstand er det (u)interessant at læse om andres hverdagsliv, deres smags- og værdidomme? Vi vil også diskutere, hvad der motiverer til henholdsvis at holde en blog og læse blogs, og i hvilken forstand det indgår i en refleksiv selvdannelse. Endelig vil vi se på, hvilken karakter, blogosfæren har. Er det et fællesskab eller en offentlighed? Efter hvilke kriterier differentieres blogosfæren? På kurset skal vi læse såvel nogle klassiske tekster om æstetik- og medieteori som nyere tekster om digital æstetik og kommunikation, herunder selvfølgelig især om blog-fænomenet. Endelig skal vi snuse lidt til internetbaseret research. Kurset
vil blive organiseret som en fælles undersøgelse af fænomenet, hvor der veksles mellem indspil fra underviser og gruppebaserede projekter.

Så som forberedelse til efterårssemestret er WeeBlog altså blevet shinet op, da jeg også forestiller mig også at bruge bloggen som studieværktøj i forløbet. Det er altid rart at have haft skoen på....
Jeg tænker selvfølgelig på, om Helens og mit projekt kan være grundlag for min opgave, men nu klapper jeg hesten og ser, om der skulle dukke andre gode ideer op.