Blogs i undervisning

Så er der gået et år med Web 2.0 i undervisningen. Det har været nøjagtig så fedt, som jeg forestillede mig. Ikke mindst den sidste evaluering var næsten overvældende. En af de dejlige vurderinger var en studerende, der sagde, at ligegyldigt, hvilket (teknisk) problem, hun var rendt ind i, så lå der et materiale om det. Men der var også drøn på i sommerferien sidste år. Mange tekster skulle skrives, mange materialer fremstilles. Sidste år havde jeg f.eks. gang i Flickr og tomaterne på altanen.

I år holder jeg også ferie på Altanien :), men i forhold til sidste år, er det ren luksus. Eksempelvis sidder jeg nu og skriver på – en lille smart, hvid MacBook!! Ja, ikke fordi, jeg har svigtet min PC, men Agnete og jeg har besluttet os til, at nu vil vi også kunne en Mac og Open Office :) Det har så den aktuelle fordel, at jeg kan sidde ude og skrive – cool! Jeg har også et laaaangt Lan kabel, så jeg kan læse herude. Ain't life grand!

Jeg er i gang med at skrive nogle tekster om, hvordan man kommer i gang med at blogge. Helt aktuelt, fordi en forhenværende studerende på læreruddannelsen, bosiddende i Tyskland, har indvilliget i at flytte sit forum fra Blackboard ud i den store verden. Jeg benytter lejligheden til at arbejde (videre) med Helens og mit projekt: ”Hvordan skriver man et håndværk?”.

Jeg har læst en del artikler/blogposter om skrivegenren blogging. I en af dem, ”Dialogue in slow motion” af Torill Elvira Mortensen (keynote at Blogtalk 2.0 in Vienna 2004) gør TM sig nogle overvejelser over, hvorfor folk blogger.
Der er mange, der har gjort sig overvejelser - en Googlesøgning på ”why blog” giver ikke mindre end 985.000 hits, hvor den berømteste nok er ”Reporters without borders’s ”Handbook for bloggers and cyber-dissidents” med råd til journalister i lande med censur. Nå, mindre kan nu også gøre det- så jeg vil nøjes med at overveje: hvorfor nu blogge i undervisning?

Jeg har for nylig læst en undersøgelse af portfoliepædagogik (af bl.a. Davis Tosh (Elgg)), hvor de studerende har nogle alvorlige kritikpunkter til portfolieprojekter. Kort fortalt går kritikken på, at hvis portfolien ikke føles relevant for den enkelte studerende, så giver de ikke meget for den. Så er det bare pligtarbejde, og ikke dyb læring, som det ellers hævdes fra underviserside. Konklusionen lyder bl.a.:

Students need to know why they are doing this and what is in it for
them.
Failure to get students enthused and engaged with their e-portfolio
will result in the e-portfolio becoming another hoop to jump through, something that will be left at the campus gates upon graduation.

Det samme kan ganske givet være tilfældet med en blog – hvis der ikke er noget i det for den studerende, er det pligtskriveri og ikke læring.

I det første forløb i 2005 skrev de studerende udelukkende faglige blogs. De var rigtig gode som præsentations-blogs. Alle kunne følge med i, hvilke produkter alle lavede, og de var til stor inspiration. Jeg er sikker på, at vore studerende kunne se formålet med disse blogs.

Men der var jo ikke så meget at snakke om, og multimedie er jo ikke blot teknik, der er også en masse mediekultur og –pædagogik i faget, og her var det mere trægt. Jeg er ikke i tvivl om, at dialogmulighederne i blogs er langt bedre ned i de traditionelle, trådede elektroniske fora (f.eks. Discussion Board i Blackboard), men det ændrer dog ikke, at der stadig er tale om skriftlig kommunikation – noget vore studerende ikke er vant til, pædagogkulturen er en udpræget snakkekultur.

Bloggene i 2005 var altså en slags "show and tell". Postene var korte tekniske forklaringer, og kommentarerne var overvejende af social karakter. Det er for så vidt fint, men der må også gerne være rigtig dialog, så Helen og jeg besluttede derfor, at den første blog i efterårssemesteret skulle være en personlig blog for at støtte skriftligheden og for at have noget at "dialoge" om - for at få dem i gang med at skrive. Det afslørede, at instituionsrammer er murtykke!! *lol* De studerende forestilledes sig simpelthen ikke, at når vi bad dem om at skrive om noget, der interesserede dem, mente vi ikke kun pædagorelevante emner – jeg havde endda foreslået ”luftguitar” – hm, det kunne måske læses som fagligt? ;)
Den eneste, det lykkedes at overtale, var Gurvinder, hvis blog ”Min lidenskab” til gengæld er blevet rigtig berømt – nr. 14 på en Googlesøgning på ”Indiske film” og ”opdaget” af Desinet, som har bedt om at måtte citere hende....
Naturfag har overtaget 2005'erne, så de blogger stadig - og alligevel skriver Lone videre i sin blog - om formel 1 og fiskemanden og Karin om familien. De har simplethen fundet et sted, hvor de kan fortælle om det, de er optaget af.
Der er også rigtig gang i den på AC og Anders i Ilulissat. Fortælleglæden her er formiddabel. Det er selvfølgelig også lettere at fortælle, når man har daglige, eksotiske oplevelser :), men det centrale spørgsmål for os må være: "hvordan får man en pædagog til at brænde?" Det banale spørgsmål: "What did you learn in School today, dear little boy of mine?" er ikke nok.
Det vel siges at være et godt succeskriterie, at studerende bliver ved med at blogge, når undervisningsforløbet er slut....

Graham Wegner (Teaching Generation Z) har på et spørgsmål om "blogging-rutiner" fået en del interessante svar (se Comments). Blogging-rutiner, hm - det er en anden vinkel, som det sikkert er værd at overveje at arbejde med i forhold til de studerendes blogs....