I posten fra sidste år nævnte jeg min frustration over sammenblandingen af mine sociale sfærer: arbejde, venner og familie. Denne frustration har jeg stadigvæk, selvom jeg nu kender rettigheds-værktøjerne i Facebook.
Privacy settings
Generelt kan man sige om disse værktøjer, at de er ganske omfattende. Jeg har opdelt mine sociale kontakter i en mængde lister, og jeg kan styre tilladelserne til disse lister ret detaljeret - faktisk helt med på enkelte billeder f.eks.. Jeg har ikke kendskab til andre SNS (
Social Network Services), der i samme grad giver brugeren kontrol over, hvem de deler hvad med. Problemet er jo så, at jo mere detaljeret disse rettighedstildelinger er, jo sværere er de at finde ud af. Det er sikkert årsagen til, at rygtet går, at Facebook tvinger brugerne til at dele. Det gør de kun for så vidt at "deling" er default indstillingen, og det er brugeren selv, der skal være aktiv for ikke at dele. Reelt burde Facebook roses for i udstrakt grad at give brugerne kontrollen.
Det løser dog ikke helt mine frustrationer, idet rettighedstildelingen kun retter sig mod de billeder, noter, blogindlæg osv. jeg lægger på Facebook. Det mest centrale: min Wall og mit profilbillede kan enten præsenteres eller skjules. Jeg ville ønske, at jeg kunne opdele mine status'er i kanaler på samme måde som man kan i twitter!!
Profilbillede
Et eksempel på, hvorfor jeg har det ønske er en oplevelse, jeg havde for et par måneder siden. Der var en profilleg i gang (om disse lege se f.eks. et undervisningsmateriale, jeg er medforfatter på: Lek2R, hvor der er
et afsnit om profiler). Legen gik ud på i en periode at udskifte sit Facebook profilbillede med en tegneseriefigur, man havde sat pris på, da man var barn.
Jeg var lidt tilbageholdende, da jeg egentlig ikke bryder mig om, at folk skifter billede. Det er lidt som hvis de skifter navn - billedet er en måde jeg hurtigt identificerer mine Facebook venner på. Facebook netværket er globalt og billeder er (for mig) ofte lettere at huske end meget fremmedartede navne.
En søndag eftermiddag overgav jeg mig dog til morskaben og udskiftede mit profilbillede med et billede af Pinocchio og Jesper Fårekylling:
Uha, uha, der stod: "Vælg kun billeder, som du har bekræftet, at du har licens til at bruge." Dette billede er HELT ulovligt!!
Nå, jeg udskiftede altså mit profilbillede søndag eftermiddag og ganske få øjeblik senere, fik jeg en Friends Request fra min chef. Jeg var hans 18. ven på Facebook. How flattering, men jeg gad dog vide, hvad han tænkte??? :D
Status og feeds
Mine feeds er dog et meget større problem end profilbilledet. Over tid er det blevet mere og mere almindeligt at man i games skal "Share" elementer. Resultater, man vil prale af eller hjælp man bede om. Game developerne ser deres fordel i den virale markedsføring, der ligger i disse funktionaliteter og vi gamere etablerer fællesskaber ved hjælp af disse. MEN det er spam i den grad for alle mine "ikke gamer" venner. Nu og da lægger jeg i min status en instruktion i, hvordan man blokerer feeds fra mig af denne type, men det irriterer mig meget, at jeg ikke selv kan styr, hvem jeg "feeder" med hvad :(
Aktuelt har jeg besluttet, at Facebook er min private gamersfære og skjult min Wall for listen "Family", "Work" og "Faglige netværk". Det betyder forhåbentligt, at disse ikke spammes af mine monstre, mus og fisk.
Jeg har faktisk en canadisk FB ven, der har to profiler af samme årsag. En til gamer aktiviteter og en til familien. Hendes begrundelse er pudsigt nok den omvendte: hun ønsker ikke at dele familiekonflikter med gamer community'et. Lol
Mere komplekst end som så!
Som Wenger gang på gang har påpeget det, lærer man gennem deltagelse! Og - banalt sagt - for at deltage, skal der være noget at deltage i! Det har jeg prædiket i 10 år nu ift. e-læring, og det er også årsagen til, at min "Facebook-karriere" har taget udgangspunkt i gamer communities på Facebook.
De erfaringer, jeg har gjort gennem deltagelse i dette community (i virkeligheden flere), er jeg ret overbevist om, kan omsættes til værdifuld viden om, hvad der "virker", og hvad der "mangler" i undervisningssammenhæng.
Jeg irriteres dog stadig over den arrogance grænsende til fordomme mange akademikere har overfor sociale netværk. Ikke blot betyder det, at hele undervisningssektoren bevæsger sig med sneglefart ift. mange studerende, men mere katastrofalt er det, at analyser af de nye teknologier går helt galt i byen.
Et eksempel herpå er et skema i en (i øvrigt meget ringe) rapport fra DPU: "
Informationskompetence i gymnasiet". På side 21 findes dette skema:
I mit hoved giver den opdeling ingen mening! Ikke underligt, at Folkeskolen stadig hovedsageligt underviser i kontorprogrammer og lader hele verden tordne forbi udenfor vinduerne :/
Deltagelse fremmer forståelsen!!
