torsdag, april 14, 2011

3 Casual games på Facebook

Jesper Juels "A Casual Revolution" er en af de bøger, der kom præcist lige netop, da jeg var parat til at læse den. Jeg havde jævnligt lavet søgninger på "Passive Games", som fænomenet også betegnes som ("Casual Games" synes at have vundet "kampen om retten til at definere begrebet" nu), og JJ's bog kom som en gave sendt fra.... well, forlaget :)

Hidtil har jeg læst og tænkt over mine erfaringer og opdagelser, men nu er tiden kommet til at forsøge at få orden på tankerne, så jeg ikke igen om et par år igen sidder og ærgrer mig over, at jeg ikke fik fastholdt det, jeg tænkte undervejs.

Jeg har koncentreret mig om 3 spil på Facebook: MouseHunt, Fish Wrangler og Ghost trapper. Det har været en belastning, men også en fordel. En belastning, fordi der hører daglige sociale forpligtelser med, men en fordel, da de 3 spil fra at være ret ens i begyndelsen (Fish Wrangler og Ghost Trapper utvivlsomt ripoffs af Ghost Trapper) over tid har udviklet sig meget forskelligt, hvilket stiller hvert af spillene/spilelementerne i et tydeligt relief.

MouseHunt har over tid lagt mere og mere distance til de to øvrige. HitGrab (firmaet bag MouseHunt) er tydeligvis langt mere professionelt end de to øvrige. MoueHunt er også det oprindelige, mens såvel Fish Wrangler og Ghost Trapper utvivlsomt er rip-off af MouseHunt.

Først de hårde data:

MouseHunt (2008)
MouseHunt produceres af HitGrab Inc, et canadisk game firma. I skrivende stund arbejder følgende på MouseHunt (HitGrab har flere spil):
  • Bryan Freeman (executive producer)
  • Joel Auge (designer and interface engineer)
  • Giorgio Sintichakis (coder and system operator)
  • Dave Vanderburg (coder and designer)
  • Jacob Johnson (illustrator)
  • Jeremy Mandel (coder)
  • Franco D'Auria (coder)
  • Mike Paterson (coder)
Fish Wrangler (2008)
Fish Wrangler produceres af en enkelt, amerikansk programmør, Joe Faron (med en tegner, Daniel Roper ansat) samt hans kæreste (Jillian Young) til at tage sig af det sociale.
Om Joe Faron (Facebook profile): Suit up.
I'm an entrepreneur from Chicago, IL. I started my first "business" at 13 from my parents basement - a p2p file sharing site later turned to a free web hosting company (kyd.net) with tons of free space and little security! From that point on, I've dedicated most of my time to the interweb. I absolutely love working with technology. Recently, I've been working on the Facebook application Fish Wrangler - check it out mate!

Ghost Trapper (2.2.2009 Official release of Ghost Trappers)
Ghost Trapper (findes ikke som Wikipedia opslag - hvilket noget er sigende) produceres af Diviad GmbH ejet af Andy Huller (CEO og Founder of Diviad GmbH, creator of Ghost Trappers and Chronicles of Blood) og Reiko Groß, Munich, Germany.
Jeg husker ikke, hvor jeg har det fra, men det er mit indtryk, at Andi og Reiko er studerende.

Denne oversigt er iøvrigt i sig selv en bekræftelse på min påstand om, at MouseHunt er langt mere professionel end de to øvrige spil. :)

MBTI

Myers & Briggs kan bruges i analysen af forskellige spillertyper!!

Feeds

Det, jeg især har skullet lære, er, at forholde mig til begrebet feeds. Jeg har i mange år været vant til at anvende feeds fra blogs i en nyhedslæser og er på den måde vant til, at feeds ikke er nyheder som sådan, men "fiskekroge" man kan bide på eller ignorere. Facebooks feeds ligner dog langt mere nyhedsstrømmen i Twitter end mine feeds i min nyhedslæser.

Her har det dog nok en betydning, at jeg er en del af et meget stort gamer community (weak ties) og ikke kun bruger Facebook til at interagere med familie og venner (strong ties). Ifølge undersøgelser er det især vedligeholdelse af kontakten til "strong ties", de fleste bruger Facebook til, mens jeg i mit netværk overvejende har "weak ties" kontakter.

Der er således to interessante teoriområder "informationsstrømme" og "weak ties and strong ties" på banen her. Mens det første ikke er særligt velbeskrevet, men sikkert bliver det, når Twitter bliver et forskningsobjekt, er "weak ties and strong ties" et særdeles velbeskrevet sociologisk begreb.

For at tage det sidste først, så har der længe været en diskussion af relevansen af Wengers begreb "praksisfællesskaber" i elæringskredse. Her taler man godtnok "legitim perifer deltagelse", mens man i sociologien generelt og i netværksteorier specielt taler om "weak ties and strong ties". Begrebet "community" har i flere år været under kritik og foreslået erstattet af "netværk", ikke mindst begrundet i Internettet:

"It is an interesting research question whether the Internet will help foster more densely knit communities or whether it will encourage sparser, loose-knit formations."
Jones et al. 2006, p. 45)

Der er noget at gå i gang med at læse her.....

mandag, marts 14, 2011

Privat vs offentlig

I posten fra sidste år nævnte jeg min frustration over sammenblandingen af mine sociale sfærer: arbejde, venner og familie. Denne frustration har jeg stadigvæk, selvom jeg nu kender rettigheds-værktøjerne i Facebook.

Privacy settings
Generelt kan man sige om disse værktøjer, at de er ganske omfattende. Jeg har opdelt mine sociale kontakter i en mængde lister, og jeg kan styre tilladelserne til disse lister ret detaljeret - faktisk helt med på enkelte billeder f.eks.. Jeg har ikke kendskab til andre SNS (Social Network Services), der i samme grad giver brugeren kontrol over, hvem de deler hvad med. Problemet er jo så, at jo mere detaljeret disse rettighedstildelinger er, jo sværere er de at finde ud af. Det er sikkert årsagen til, at rygtet går, at Facebook tvinger brugerne til at dele. Det gør de kun for så vidt at "deling" er default indstillingen, og det er brugeren selv, der skal være aktiv for ikke at dele. Reelt burde Facebook roses for i udstrakt grad at give brugerne kontrollen.

Det løser dog ikke helt mine frustrationer, idet rettighedstildelingen kun retter sig mod de billeder, noter, blogindlæg osv. jeg lægger på Facebook. Det mest centrale: min Wall og mit profilbillede kan enten præsenteres eller skjules. Jeg ville ønske, at jeg kunne opdele mine status'er i kanaler på samme måde som man kan i twitter!!

Profilbillede
Et eksempel på, hvorfor jeg har det ønske er en oplevelse, jeg havde for et par måneder siden. Der var en profilleg i gang (om disse lege se f.eks. et undervisningsmateriale, jeg er medforfatter på: Lek2R, hvor der er et afsnit om profiler). Legen gik ud på i en periode at udskifte sit Facebook profilbillede med en tegneseriefigur, man havde sat pris på, da man var barn.
Jeg var lidt tilbageholdende, da jeg egentlig ikke bryder mig om, at folk skifter billede. Det er lidt som hvis de skifter navn - billedet er en måde jeg hurtigt identificerer mine Facebook venner på. Facebook netværket er globalt og billeder er (for mig) ofte lettere at huske end meget fremmedartede navne.
En søndag eftermiddag overgav jeg mig dog til morskaben og udskiftede mit profilbillede med et billede af Pinocchio og Jesper Fårekylling:



Uha, uha, der stod: "Vælg kun billeder, som du har bekræftet, at du har licens til at bruge." Dette billede er HELT ulovligt!!
Nå, jeg udskiftede altså mit profilbillede søndag eftermiddag og ganske få øjeblik senere, fik jeg en Friends Request fra min chef. Jeg var hans 18. ven på Facebook. How flattering, men jeg gad dog vide, hvad han tænkte??? :D

Status og feeds
Mine feeds er dog et meget større problem end profilbilledet. Over tid er det blevet mere og mere almindeligt at man i games skal "Share" elementer. Resultater, man vil prale af eller hjælp man bede om. Game developerne ser deres fordel i den virale markedsføring, der ligger i disse funktionaliteter og vi gamere etablerer fællesskaber ved hjælp af disse. MEN det er spam i den grad for alle mine "ikke gamer" venner. Nu og da lægger jeg i min status en instruktion i, hvordan man blokerer feeds fra mig af denne type, men det irriterer mig meget, at jeg ikke selv kan styr, hvem jeg "feeder" med hvad :(
Aktuelt har jeg besluttet, at Facebook er min private gamersfære og skjult min Wall for listen "Family", "Work" og "Faglige netværk". Det betyder forhåbentligt, at disse ikke spammes af mine monstre, mus og fisk.

Jeg har faktisk en canadisk FB ven, der har to profiler af samme årsag. En til gamer aktiviteter og en til familien. Hendes begrundelse er pudsigt nok den omvendte: hun ønsker ikke at dele familiekonflikter med gamer community'et. Lol

Mere komplekst end som så!
Som Wenger gang på gang har påpeget det, lærer man gennem deltagelse! Og - banalt sagt - for at deltage, skal der være noget at deltage i! Det har jeg prædiket i 10 år nu ift. e-læring, og det er også årsagen til, at min "Facebook-karriere" har taget udgangspunkt i gamer communities på Facebook.
De erfaringer, jeg har gjort gennem deltagelse i dette community (i virkeligheden flere), er jeg ret overbevist om, kan omsættes til værdifuld viden om, hvad der "virker", og hvad der "mangler" i undervisningssammenhæng.

Jeg irriteres dog stadig over den arrogance grænsende til fordomme mange akademikere har overfor sociale netværk. Ikke blot betyder det, at hele undervisningssektoren bevæsger sig med sneglefart ift. mange studerende, men mere katastrofalt er det, at analyser af de nye teknologier går helt galt i byen.
Et eksempel herpå er et skema i en (i øvrigt meget ringe) rapport fra DPU: "Informationskompetence i gymnasiet". På side 21 findes dette skema:

I mit hoved giver den opdeling ingen mening! Ikke underligt, at Folkeskolen stadig hovedsageligt underviser i kontorprogrammer og lader hele verden tordne forbi udenfor vinduerne :/

Deltagelse fremmer forståelsen!!

fredag, marts 11, 2011

2 år og 1933 venner senere.....

Nu ærgrer jeg mig så igen, igen over, at jeg ikke er disciplineret nok. Tænk, hvis jeg havde skrevet bare en lille post hver dag, som jeg oprindeligt havde forestillet mig. Så ville jeg have haft 2 x 365 - 2 poster her!! Nok en forspildt chance for at dokumentere et "feltarbejde". Men bedre sent end aldrig, plejer man jo at sige. Lol

Som det fremgår af overskriften er jeg nu helt officielt en "Facebook whore", dvs. en med et vanvittigt stort antal venner. Tallet i sig selv får mange til at løfte et øjenbryn, mens de tænker: Hvad prøver hun at bevise? Hun kan jo umuligt kende så mange mennesker?
Jeg vil dog langt hellere besvare det lidt mindre fordomsfulde spørgsmål: Hvorfor har hun så mange venner? Det har jeg nemlig mine gode grunde til ;) Here comes:

Da jeg i sin tid startede på Facebook var det overvejende nuværende og gamle studerende, jeg mødte samt enkelte kolleger, både nære og fjerne rent geografisk. Jeg meldte mig også efter flere overvejelser som fan af Helle Thorning, mest for at se, hvad hun lavede på Facebook. Jeg er også fan af "The White House" af samme årsag. Men ret hurtigt blev jeg opmærksom på Facebook apps, altså alle de tilføjelsesprogrammer til Facebook, der bliver lavet af andre end Facebook selv.

Skabsgamer
Da jeg altid har været "skabsgamer" bemærkede jeg selvfølgeligt hurtigt, at der var en mængde spil i Facebook. Det førte mig vidt omkring og jeg har spillet de mærkeligste spil i den forløbne tid, men samtidigt har jeg fået et indblik i det, Jesper Juul betegner som "A Casual Revolution". Det nye JJ fremhæver er, at dels er hardcore gamerne nu voksne og har ikke plads i hverdagslivet til så mange timer ved spilkonsollet, dels er mainstream casual spil (casual games er spil som f.eks. 7-kabalen) nu gået online.
Det måtte jeg selvfølgelig undersøge, og på et tidspunkt skrev jeg i min Fb status: "How many passive games doest it take to make me a hardcore gamer?" Lol

Når jeg nu skriver "Yesssss!! Century #156" i min status, er der 35, der klikker "I like this" og 3, der lægger en kommentar!! Dét er ikke kommet af sig selv, skulle jeg hilse og sige ;)